Efter to gode og lærerige år hos Mediaworkers har jeg taget det næste skridt i mit arbejdsliv. Pr. 1 maj 2017 har jeg sagt ja til mit drømmejob og starter jeg som Digital Director hos design-people.
Design-people er en design og innovation virksomhed, der designer prisvindende fysiske og digitale produkter for kunder som Vifa, Danfoss, Oticon og Novo Nordisk.
Læs mere: http://www.design-people.com/
Disruption” kommer af det latinske ord ”disruptus”, som betyder ”bryde op” eller ”være i opløsning”. Disruption er således også udtryk for en voldsomt og radikal ændring i en branche.
Digitalisering i bred forstand er i høj grad en primær driver i disruption, og derfor er mange disruptive tiltag undfanget netop blandt digitale bureauer. Ligeledes hjælper mange digitale bureauer i disse dage virksomheder i andre brancher med netop at undgå at blive disrupted.
Nogle gange gennem defensive protektionistiske tiltag, og nogle gange ved offensivt at disrupte, før andre gør det. Bureauerne hjælper virksomhederne med at være på forkant med nye teknologier og digitale tendenser, så de kan undgå at blive overhalet indenom af små og hurtigere ”disruptere” i deres felt.
Men husker bureauerne samtidig selv at kigge indad? Er man selv opmærksomme på de nye teknologiske platforme, der strømmer frem og kan overhale bureauerne indenom, hvis de ikke er opmærksomme?
Hver dag kommer der nye services og systemer, der ikke kræver evner udi programmering. Der udvikles også nye e-handels platforme, der gør det nemt, billigt og hurtigt at oprette en shop med få klik.
Samtidig kan virksomheder købe færdiglavet design af hjemmesider for en slik på nettet, samt avanceret software, som automatiserer komplicerede processer, via simpel drag-and-drop værktøjer.
Så skal virksomheder i en digitaliseret verden med self-service overhovedet stadig betale andre for at digitalisere virksomheden? Er det overhovedet nødvendigt med alle de nye slutbruger orienterede services, der kommer hver dag?
Det siger vi naturligvis et rungende ”ja” til. De digitale bureauer er stadig yderst relevante for virksomheder, men kun hvis de:
Heri ligger også en bøn til virksomhederne. Hvis virksomhederne shopper rundt med en stigende hast – fra opgave til opgave – er de selv med til at underminere den effektive rådgivning.
Det kan man godt mene er logik for burhøns, men i en digital verden, hvor hastigheden vokser eksponentielt, og hvor rådgivning er afhængig af konstant opdateret viden, er parterne på begge sider af bordet afhængig af en relation, der er i kontinuerlig udvikling, ikke afvikling.
User Experience og konceptudvikling lyder for mange som buzzwords, men begge elementer er vigtige og meget praktiske metoder i en god digital produktudvikling. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt og hvad mener vi egentlig når vi taler om User Experience og Konceptudvikling?
Lad os starte med definitionen af de to begreber.
Ofte går et User Experience- og Konceptforløb forud for påbegyndelsen af design og programmering af eksempelvis et nyt website eller et nyt digitalt produkt - og det er med god grund. For i konceptudvikling handler det helt lavpraktisk om at definere, hvad der skal bygges før du bygger det. Og i et User Experience forløb, handler det om at definere løsninger, der skaber optimal værdi og den bedste brugeroplevelse for dine kunder. Kort sagt handler det om at definere og undersøge hvad, der skal bygges før du bygger det og hvordan du bygger det, så det skaber optimal værdi for dine kunder.
1: Det er dyrt at skifte retning, hvis du rammer forkert. Vi ved hvor dyrt det kan være skulle skifte retning, når man er i produktion. Så hvis man inden produktionen har afprøvet og lavet prototyper er man mere sikker på, at produktionen går smertefrit og uden store overraskelser.
2: Du får mulighed for en tidlig vurdering og begrundelse af dine koncepter og idéer. Du kan i en konceptfase få de bedste ideer frem og udvælge hvilke retninger, der er optimale i forhold til din forretning, dine brugerbehov og om det stadig er teknologisk muligt. Det giver dig et meget bedre overblik, og gør det muligt at skabe de bedste digitale produkter.
3: Det gør det muligt at skabe et produkt, der har maksimal værdi for dine brugere. Ved hjælp af prototyper, wireframes og visuelle tests i et koncept- og UX-forløb, kan du få en fornemmelse af og teste med dine brugere, hvad der fungere bedst. Du kan via et koncept- og UX-forløb få en fornemmelse af og en viden om, hvad dine brugere efterspørger. Sæt dine brugere i centrum og have empati for deres behov og ønsker.
Find flere argumenter og læs mere om emnet på følgende links:
Oprindeligt trykt i Huset Markedsføring - maj 2015
Mange virksomheder er begyndt at interessere sig for Design Thinking og Rapid Prototyping. Interessen skyldes primært metodernes potentiale for at skabe konkurrencefordele ved at gøre produktudvikling mere innovativ og have større fokus på, hvad værdien for brugeren egentlig er.
I en verden, hvor forbrugerne forventer mere personlige og værdiskabende produkter fra deres leverandører, er de to forskellige tilgange til produktudvikling meget anvendelige.
I det følgende vil du få indblik i de forskellige metoder, der eksisterer inden for Design Thinking og Rapid Prototyping, og hvordan man kan anvende dem i et digitalt udviklingshus.
Helt grundlæggende er Design Thinking en brugercentreret tilgang til produktudvikling. Tilgangen sætter forståelse for og empati med mennesker i centrum af problemløsningen og produktudviklingen. Tilgangen ønsker at engagere brugerne til at co-designe en ønsket løsning i fællesskab.
Design Thinking er en human tilgang til innovation, hvor designeren integrerer menneskelige behov, teknologiske muligheder og hvad der skal til for forretningsmæssig succes, sagde Tim Brown, forfatter til bogen ”Change by Design”.
En væsentlig del af Design Thinking handler om at udvikle prototyper. Rapid Prototyping betyder i al sin enkelthed, at man tidligt i processen udvikler selvstændige prototyper, som demonstrerer og tester vigtige områder af det færdige produkt.
Det vil være områder, der har stor betydning for proces, teknik, design og oplevelse. Her afprøver man, inden for det afgrænsede område, hurtigt sine idéer og muligheder. På baggrund af reelle tests træffer man så efterfølgende beslutninger i forhold til produktet og selve processen.
Erfaring med metoderne viser helt enkelt, at man både sparer tid og får bedre resultater. Tilgangen er en effektiv måde at gøre idéer mere konkrete og håndgribelige på. Det bygger på konceptet om at udvikle og lære gennem hele udviklingsprocessen og samtidigt sikrer, at feedback fra de personer, som prototypen er designet til, bliver implementeret løbende.
Der findes en række forskellige forretningsbegrundelser for at benytte Prototyping og Design Thinking. Herunder er samlet en række af de argumenter:
• Det giver mulighed for en tidlig vurdering og begrundelse af koncepter og idéer.
• Der arbejdes med hurtige iterationer. Designspørgsmål og brugertests bliver identificeret tidligt i processen, hvilket hjælper med reducere go-to-market tiden.
• Det giver en mere effektiv udviklingsproces, når der er kortere tid til konceptudvikling.
• Det udvider samarbejdet mellem forskellige tværfaglige teams intert i virksomheden.
• Det giver mulighed for at afprøve flere idéer.
• Det skaber højere grad af innovation og smidighed i selve produktudviklingsprocessen.
Der er forskellige måder at arbejde med Design Thinking og Rapid Prototyping på i et digitalt udviklingshus. Der kan arbejdes ud fra forskellige trin i udviklingsprocessen og tre af de trin vil ultrakort bliver beskrevet her.
1: Lyt med empati
Her skabes en dyb forståelse og empati for de brugere, der skal anvende løsningen med relation til de problemer og udfordringer, som de kan støde på undervejs i processen.
Ved at udvise en dyb forståelse for brugerne, kan empati føre til både bedre og mere innovative løsninger. Metoden vil udfordre dit team til ikke bare at forstå problemet overfladisk, det er nødvendigt, at de forstår det helt i dybden.
2: Idéudvikling
Efter at have lyttet empatisk til brugernes behov og udfordringer bliver idéudviklingen til løsninger.
”How might we”? Denne simple sætning kan være meget brugbar, når det kommer til idéudvikling af løsninger. Ordet ”how” indikerer, at der findes en løsning på udfordringen. Ordet ”might” understreger, at det er muligt at afprøve idéer, der måske eller måske ikke løser udfordringen, men uanset hvad så vil vi lære noget af at prøve.
”We” signalerer samarbejde og fokus på at viderebygge andres idéer og skabe kreative løsninger sammen. Så stil jer selv følgende spørgsmål: ”Hvordan kan vi bruge idéudvikling?”
Efter en idéudvikling vil der ofte være mange idéer i spil. For at udvælge, hvilke idéer der er brugbare, kan du stille dig selv følgende spørgsmål, som også kan hjælpe dig med at udvælge hvilke idéer, der skal prototypes:
– Skaber idéen værdi for brugeren og ønsker brugeren virkelig produktet?
– Er ideen økonomisk forsvarligt?
– Er det teknisk og organisatorisk muligt?
3: Rapid Prototyping
Næste skridt er at skabe prototyper af idéen. Rapid Prototyping er en utrolig effektiv måde at gøre idéer mere konkrete og håndgribelige på. Grunden er, at prototyper kan anvendes til at formidle en idé, og du kan hurtigt komme igennem en række iterationer. Processen sørger for, at du kun bygger lige akkurat nok til at teste din idé, så du kan få den nødvendige feedback.
Der findes forskellige tilgange til Rapid Prototyping, som du kan arbejde ud fra. Her nævnes to Rapid Prototyping forløb, som du kan gennemføre:
• Visuelle prototyper og UX (brugerinteraktion) prototyper:
Visuelle prototyper relateres både til designforslag, wireframes, interaktionsdesign. Når man skal opfylde et behov eller optimere en proces, som e-handel, selvbetjening eller andet, er det oplagt at identificere de områder, hvor brugeren skal udføre vigtige handlinger i forløbet.
Disse funktioner udarbejdes herefter til en hurtig prototype, der kan testes. Resultaterne af sådan en test, kan få stor betydning for den endelige løsning, både i form af en meget bedre oplevelse/konvertering for slutbrugeren.
• Tekniske prototyper
Det kan være teknikken, der sætter begrænsningerne for den optimale løsning, men ved at have fokus på de tekniske udfordringer og begrænsninger i starten af et projekt, kan problemerne undgås.
Man kan på den måde tage stilling til mulige begrænsninger tidligt i processen og derved tilpasse den samlede løsning. Hvis teknikerne sætter sig ned og udvikler prototyper på de mest kritiske dele af løsningen, som eksempelvis integration, struktur, kommunikation og stresstests, vil der ofte kunne spares tid. Samtidig kan de øvrige prototyper og beslutninger baseres på et bedre grundlag.
Herefter kommer selvfølgelig eksekvering og implementering af det digitale produkt på baggrund af ovenstående proces. Men det er en helt anden snak.
Over the last ten years, Danish libraries have been under intense pressure from the fast-moving digital media that now surrounds our daily lives. The latest figures show that libraries are lending out fewer and fewer books, and also that libraries’ stocks of physical books are also decreasing. The digitalisation of libraries is now here. Therefore, there needs to be something other than books alone to attract people to the library.
Read more about the challenges facing libraries in this article from Berlingske. (In Danish)
Involvement, creativity and learning are some of the visions that have to be put into practice to reach out to users, but how?
At Redia, we collaborate with a lot of libraries in Denmark to find solutions that answer this very question.
Here are three simple and easy ways to add value for people visiting the library:
1. Use content in a new and surprising context
Books on screens: Having a visual encounter with a book, rather than simply being confronted by a row of book spines, has a powerful effect. The machine gives the visitor an overview of the library’s physical resources. The set-up provides the visitor with inspiration and information in a context that is relevant to specific interests. Maybe the visitor knows exactly what to search for, or maybe the screen will provide the visitor with reading ideas and content that they might not otherwise find for themselves.
We made this solution for Avedøre Library. Read more about it here.
2. Be a cultural filter
Mix the content: The library is also a place for music. Visitors can mix their own music with Audiofactor. Audiofactor is a mixing programme that transforms music into an interactive visual universe. It displays the individual tracks of a song as circles that can be manipulated at the touch of a screen, and provides an intuitive way to play around with the music.
Learn more about Audiofactor here.
Make a themed wall: An entire wall can have alternating themes, which are presented in all manner of conceivable ways. Monitors can display digital advertisements for books and short films within the theme. Physical books and the digital screens face each other at the front next to chalkboards, which display further information, and a set-up for small exhibitions of things. The combination of digital and physical objects invites visitors to engage with the book shelves.
3. Connect with other institutions
Avedøre Library reaches out to the community, and works in close cooperation with nearby schools, which have created an innovation space. It is not a classroom - there are no chairs, no tables. Instead you have to write on the wall. Additionally, they provide cases with content to inspire innovation and encourage the students to experiment.
The idea is that public school teachers can move part of their teaching to the library, where a librarian’s skills can naturally come into play in relation to the students, says Lisbeth Sommer, manager at Avedøre Library.
Read about Avedøre in this article
At Redia, we also see the potential in getting the library and schools closer together. With our learning tool, Mimer, there is a close integration with content from the libraries into schools.
Visit mimer.it
For et stykke tid siden skrev jeg et opråb om musikbranchens evne til at innovere. Indlægget handlede helt kort om at låse musikbranchen inde i et rum med computerspil- og app udviklere for at skabe innovation.
Som jeg plejer delte jeg mit indlæg på diverse sociale medier heriblandt Twitter. På Twitter fik jeg en dialog med gode mennesker der delte mit synspunkt. Blandt andet Nordic Game Jam der er et stort jam-event der har kørt siden 2006. De var friske på at lege med og nu bliver ideen en realitet. Jeg elsker sociale medier og de muligheder der kan opstå når man råber op!
Læs mere om Music Hacking på Nordic Game Jam her.
Jeg savner en Spotify app der opfylder mit behov for at føle ejerskab til albums på Spotify. En app der giver mig den samme form for tilfredsstillelse jeg i gamle dage fik ved at gå hen til min hylde og bladre gennem mine CDer og vinyler. Jeg er ikke fan af playlister på Spotify som de opbygget nu og vil hellere kunne bladre gennem albums evt. i alfabetisk rækkefølge. Hvad er Spotify app. Læs her
Kulturiværk er et uafhængigt netværk hvor kulturiværksættere indenfor musik, film/tv, kunst, computerspil, design og mode kobles sammen med dygtige og erfarne advisors. Målet er rådgivning og sparring til kulturiværksættere og mindre virksomheder med stort vækstpotentiale. Vi mener der er et behov at for opgradere niveauet i nye virksomheder i den kulturelle branche. Mange nye opstartede virksomheder får ikke det fulde ud af deres potentiale og har brug for viden og erfarninger om hvordan man succesfuldt bedriver virksomhed. Den udfordring kan Kulturiværk hjælpe med at løse.
Kulturiværk er en platform hvor dygtige ambitiøse iværksættere bliver parret med folk med erfaringer og stor viden om at bedrive virksomheder. Disse folk har lyst og mod på at være del af advisory board eller sidde i bestyrelse i virksomheder og på kulturivaerk.dk bliver virksomhederne parret med de helt rette advisors med de rette kompetencer. Find advisory board medlem eller bestyrelsesmedlemmer med viden og erfarninger for at skabe vækst i din virksomhed. Det kan enten være inputs til salg, netværk, udvikling af produkt eller noget helt andet.Du kan læse meget mere om hvad en advisor kan betyde for en virksomhed her.
Det følgende er de artikler og blogindlæg jeg har læst den sidste uges tid, og som jeg fandt relevant i den ene eller anden sammenhæng. Jeg er rigtig glad for instapaper som er en app der hjælper mig med at huske og gemme de spændende ting jeg finder. http://www.instapaper.com/
1. Manohla Dargis Looks at the Overture to ‘Melancholia’ - NYTimes.com
2. Derfor vil Facebook fejle med deres nye “frictionless sharing”
3. Pen.io is now probably the most minimalist blog platform on the Web
4. The Dangerous Effects of Reading | Certain Extent
5. The 10 Best TED Talks of 2011
6. The Music Hasn’t Died: Sales Up for First Time Since 2004
Jeg besøgte P1 morgen den 11.juli til en snak om Google Plus og Facebook. Lyt til indslaget
Read More
I lørdags skrev Ekstrabladet om danske festivalers brug af sociale medier under overskriften "Festival året rundt - på de sociale medier". Jeg blev spurgt omkring, hvad festivalerne kan bruge de sociale medier til og hvordan og hvorfor de kan bruges. Det er en spændende artikel om et spændende emne, som helt sikkert er et læs værd. Den skulle gerne være at finde på ekstrabladets hjemmeside inden længe. Link: http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article1546733.ece
I sidste uge startede Soundvenue en debat på twitter om social medie og musik under hashtagget #socialmusik. En debat der tiltrak en del deltagere og skabe en række spændende disskusioner. I forlængelse af den debat er der opstået en ide hos os på YourWaves om at starte en Erfagruppe om sociale medier og musik. Det virker oplagt at gå videre med ideen. Fokus skulle være vidensdeling i en branche der virkelig har brug for det. De indledende tanker er igang og de første skridt er taget...Inputs og ideer til projektet modtages gerne.
Jeg har gjort noget som jeg ikke er sikker på er lovligt.... I lang tid har jeg gået med en idé om at skabe en online platform for DSB. En platform, hvor folk kunne græde ud, brokke sig og give deres negative røst til kende om DSB. Jeg kører selv ofte med DSB og det virker som om alle har en eller anden dårlig oplevelse med dem. Ideen handler ultra kort om at DSB skulle skabe et online univers hvor det er ok at svine dem til og så skulle de bare lytte til det der kom ind. Kun lytte, ikke noget med at svare tilbage eller gå i store argumentationer om billigere billetter eller ligende. Nej, det skulle kun handle om at de sure kunder kunne få afløb for deres frustrationer og DSB skulle lytte og selvfølgelig i sidste ende samle op på det og blive en bedre og mere serviceminded virksomhed.
Her kommer det ulovlige ind i billedet...For nu har jeg gjort det, uden at have vendt det med DSB. Jeg har lavet en DSB twitter-profil og introduceret et hash-tag der hedder #DSBbrok. Og det virker. Allerede efter 5 timers aktivitet er der kommet op til flere postive tilkendegivelser over DSBs nye fine initiativ. Folk brokker sig og kommer af med deres frustrationer men jeg er jo ikke DSB og arbejder ikke for dem...endnu.
Så er det mon lovligt?
Se profilen her: http://twitter.com/DSBbrok
Se hashtag her: http://twitter.com/#search?q=dsbbrok
For et stykke tid siden så jeg at Apple købte Lala. Lala var en online service hvor brugere lovligt kunne skabe og dele "spillelister" af deres egen uploaded musik, spille fuld længde sange for andre registrerede Lala medlemmer, køb MP3 og streame musik. Disse muligheder ejer Apple altså nu og derfor tænker jeg på hvor lang tid der går inden Apple lancerer streaming i iTunes (gratis, med reklamer eller noget andet)? Hvis iTunes åbner for streming kan de overhale tjenester som Spotify, WiMP eller TDC play med et hug og i sidste ende blive endnu stærkere på marked af salg af musik. Mon Steve har en plan?!
Som et eksperiment har jeg sat følgende billede på min personlige profil på facebook. Jeg håber på at få lidt debat igang eller i det mindste få folk til at tænke lidt over det. Måske tjener jeg kassen, who knows:-)
