Derfor Design Thinking & Rapid Prototyping / by Martin Ibsen

Oprindeligt trykt i Huset Markedsføring - maj 2015 

Virksomheder opnår en bedre og mere effektiv digital produktudvikling med Design Thinking og Rapid Prototyping.

Mange virksomheder er begyndt at interessere sig for Design Thinking og Rapid Prototyping. Interessen skyldes primært metodernes potentiale for at skabe konkurrencefordele ved at gøre produktudvikling mere innovativ og have større fokus på, hvad værdien for brugeren egentlig er.

I en verden, hvor forbrugerne forventer mere personlige og værdiskabende produkter fra deres leverandører, er de to forskellige tilgange til produktudvikling meget anvendelige.

I det følgende vil du få indblik i de forskellige metoder, der eksisterer inden for Design Thinking og Rapid Prototyping, og hvordan man kan anvende dem i et digitalt udviklingshus.

Helt grundlæggende er Design Thinking en brugercentreret tilgang til produktudvikling. Tilgangen sætter forståelse for og empati med mennesker i centrum af problemløsningen og produktudviklingen. Tilgangen ønsker at engagere brugerne til at co-designe en ønsket løsning i fællesskab.

Design Thinking er en human tilgang til innovation, hvor designeren integrerer menneskelige behov, teknologiske muligheder og hvad der skal til for forretningsmæssig succes, sagde Tim Brown, forfatter til bogen ”Change by Design”.

Prototyper 

En væsentlig del af Design Thinking handler om at udvikle prototyper. Rapid Prototyping betyder i al sin enkelthed, at man tidligt i processen udvikler selvstændige prototyper, som demonstrerer og tester vigtige områder af det færdige produkt.

Det vil være områder, der har stor betydning for proces, teknik, design og oplevelse. Her afprøver man, inden for det afgrænsede område, hurtigt sine idéer og muligheder. På baggrund af reelle tests træffer man så efterfølgende beslutninger i forhold til produktet og selve processen.

Hvorfor skal du anvende Design Thinking og Prototying?

Erfaring med metoderne viser helt enkelt, at man både sparer tid og får bedre resultater. Tilgangen er en effektiv måde at gøre idéer mere konkrete og håndgribelige på. Det bygger på konceptet om at udvikle og lære gennem hele udviklingsprocessen og samtidigt sikrer, at feedback fra de personer, som prototypen er designet til, bliver implementeret løbende.

Der findes en række forskellige forretningsbegrundelser for at benytte Prototyping og Design Thinking. Herunder er samlet en række af de argumenter:  

• Det giver mulighed for en tidlig vurdering og begrundelse af koncepter og idéer.
• Der arbejdes med hurtige iterationer. Designspørgsmål og brugertests bliver identificeret tidligt i processen, hvilket hjælper med reducere go-to-market tiden.
• Det giver en mere effektiv udviklingsproces, når der er kortere tid til konceptudvikling.
• Det udvider samarbejdet mellem forskellige tværfaglige teams intert i virksomheden.  
• Det giver mulighed for at afprøve flere  idéer.
• Det skaber højere grad af innovation og smidighed i selve produktudviklingsprocessen.

Hvordan kan Design Thinking og Rapid Prototyping bruges?

Der er forskellige måder at arbejde med Design Thinking og Rapid Prototyping på i et digitalt udviklingshus. Der kan arbejdes ud fra forskellige trin  i udviklingsprocessen og tre af de trin vil ultrakort bliver beskrevet her.

1: Lyt med empati
Her skabes en dyb forståelse og empati for de brugere, der skal anvende løsningen med relation til de problemer og udfordringer, som de kan støde på undervejs i processen.

Ved at udvise en dyb forståelse for brugerne, kan empati føre til både bedre og mere innovative løsninger. Metoden vil udfordre dit team til ikke bare at forstå problemet overfladisk, det er nødvendigt, at de forstår det helt i dybden.

2: Idéudvikling
Efter at have lyttet empatisk til brugernes behov og udfordringer bliver idéudviklingen til løsninger.

”How might we”? Denne simple sætning kan være meget brugbar, når det kommer til idéudvikling af løsninger. Ordet ”how” indikerer, at der findes en løsning på udfordringen. Ordet ”might” understreger, at det er muligt at afprøve idéer, der måske eller måske ikke løser udfordringen, men uanset hvad så vil vi lære noget af at prøve.

”We” signalerer samarbejde og fokus på at viderebygge andres idéer og skabe kreative løsninger sammen. Så stil jer selv følgende spørgsmål: ”Hvordan kan vi bruge idéudvikling?”

Efter en idéudvikling vil der ofte være mange idéer i spil. For at udvælge, hvilke idéer der er brugbare, kan du stille dig selv følgende spørgsmål, som også kan hjælpe dig med at udvælge hvilke idéer, der skal prototypes:

– Skaber idéen værdi for brugeren og ønsker brugeren virkelig produktet?
– Er ideen økonomisk forsvarligt?
– Er det teknisk og organisatorisk muligt?

3: Rapid Prototyping
Næste skridt er at skabe prototyper af idéen. Rapid Prototyping er en utrolig effektiv måde at gøre idéer mere konkrete og håndgribelige på. Grunden er, at prototyper kan anvendes til at formidle en idé, og du kan hurtigt komme igennem en række iterationer. Processen sørger for, at du kun bygger lige akkurat nok til at teste din idé, så du kan få den nødvendige feedback.

Vigtige handlinger

Der findes forskellige tilgange til Rapid Prototyping, som du kan arbejde ud fra. Her nævnes to Rapid Prototyping forløb, som du kan gennemføre:

• Visuelle prototyper og UX (brugerinteraktion) prototyper:

Visuelle prototyper relateres både til designforslag, wireframes, interaktionsdesign.  Når man skal opfylde et behov eller optimere en proces, som e-handel, selvbetjening eller andet, er det oplagt at identificere de områder, hvor brugeren skal udføre vigtige handlinger i forløbet.

Disse funktioner udarbejdes herefter til en hurtig prototype, der kan testes. Resultaterne af sådan en test, kan få stor betydning for den endelige løsning, både i form af en meget bedre oplevelse/konvertering for slutbrugeren.

• Tekniske prototyper

Det kan være teknikken, der sætter begrænsningerne for den optimale løsning, men ved at have fokus på de tekniske udfordringer og begrænsninger i starten af et projekt, kan problemerne undgås.

Man kan på den måde tage stilling til mulige begrænsninger tidligt i processen og derved tilpasse den samlede løsning. Hvis teknikerne sætter sig ned og udvikler prototyper på de mest kritiske dele af løsningen, som eksempelvis integration, struktur, kommunikation og stresstests, vil der ofte kunne spares tid. Samtidig kan de øvrige prototyper og beslutninger baseres på et bedre grundlag.

Herefter kommer selvfølgelig eksekvering og implementering af det digitale produkt på baggrund af ovenstående proces. Men det er en helt anden snak.