Den ultrakorte guide til forretningsværdien i at benytte designtænkning i dit digitaliseringsprojekt / by Martin Ibsen

Mange løber ind i udfordringer, når de skal definere de egentlige økonomiske fordele og investeringsafkast ved at anvende designtænkning i digitaliseringsprojekter. Her har du en ultrakort guide til at komme i mål.

Designtænkning har fået stor positiv opmærksomhed de seneste år. 

Der er mange beviser for, hvordan designtænkning i digitaliseringsprojekter løfter kundeoplevelsen.

På trods af dette oplever mange stadig udfordringer, når de skal definere de egentlige økonomiske fordele og investeringsafkast ved at anvende designtænkning i digitaliseringsprojekter.

Her følger tre argumenter for værdien af at anvende designtænkning i designet af dit næste digitaliseringsprojekt:

1. Det rigtige produkt og den rigtige service til de rigtige personer
Af de rundt regnet 30.000 nye forbrugerprodukter lanceret hvert år fejler cirka 40 procent*.

Designtænkning kan hjælpe dig med at undgå en plads i denne kedelige statistik. Kort sagt hjælper designtænkning dig med at skabe produkter, der er meningsfulde for din bruger. 

Her inddrages brugerne gennem hele processen fra behovsundersøgelse til tests af prototyper og wireframes, hvor du får indsigt i, hvad der faktisk fungerer – og ikke fungerer for dine brugere. 

Sæt dine brugere i fokus, og hav føling med deres behov og ønsker, og du får designet et produkt eller en service, som folk har lyst til at købe og anvende.

2. Gør det rigtigt første gang, og spar penge
Du får en tidlig validering af dine koncepter og idéer. 

I konceptfasen kan du bearbejde dine bedste idéer og vurdere hvilken vej, der er mest optimal at gå i forhold til din forretning, dine brugeres behov og de teknologiske muligheder. 

Dette giver dig et meget bedre overblik og sætter dig i stand til at skabe de bedste produkter. 

Der er ingen tvivl om, at det kan blive meget dyrt, hvis du bliver nødt til at ændre retning, når du allerede er gået i produktion.

Hvis du har testet og lavet prototyper, inden du når dertil, kan du være sikrere på, at produktionen vil forløbe smertefrit og uden dyre overraskelser både i forhold til din tid og økonomi. 

3. Reducér go-to-market og validér dine forretningsmuligheder
En reducering af go-to-market-tiden giver dig en konkurrencefordel, som sætter dig i stand til at overhale dine konkurrenter og til at reagere lynhurtigt på potentielle forandringer. 

Designtænkning kan altså både anvendes til hurtige iterationer, der reducerer produktionstiden, og til hurtigt at validere nye forretningsmuligheder. 

Det kan hjælpe dig i samarbejdet med nøglepartnere, ansatte og slutbrugere mod acceleration af innovation og skabelsen af minimum viable products ('MVP'er'), som kan lanceres hurtigt og testes med kunder for at samle input til de næste produktudviklingsiterationer. 

*Castellion, G. & Markham, S. K. (2013). “Perspective: New product failure rates: In uence of argumentum ad populum and self-interest.” Journal of Product Innovation Management, 30(5), 976–979).