Hvem er jeg?
Jeg har brugt de sidste 15 år på at arbejde med design, innovation og produktudvikling og på at hjælpe teams og organisationer med at skabe produkter, der gør en reel forskel.
Jeg har været på mange sider af bordet: som leder, rådgiver, konsulent, underviser designer og produktleder.
Jeg har haft ansvar for tværfaglige produktteams med UX-designere, Product Owners og udviklere. Jeg har arbejdet som konsulent med fokus på produktledelse, innovation og samarbejde på tværs af fagligheder. Og jeg har været helt tæt på brugerne hands-on med designprocesser, brugerindsigt og digitale oplevelser.
Fælles for alt det, jeg har lavet, er en nysgerrighed på, hvordan mennesker arbejder, tænker og lykkes sammen. Jeg har set, hvordan selv de dygtigste fagfolk kan støde på modstand i kulturen, i processerne, i tvivlen på sig selv. Og jeg har oplevet, hvordan klarhed, mod og retning kan forandre både samarbejdet og arbejdsglæden.
Jeg tror på, at udvikling starter med indsigt, ikke i metoder eller modeller, men i mennesker.
Derfor hjælper jeg i dag andre UX-designere og produktfolk med at skabe ro, styrke og gennemslagskraft i deres arbejde.